Lapning af bilsæde

Det kan godt være lidt af en prøvelse at være bilejer.

På mange måder, men især hvis man har folk siddende på bagsædet,  som ikke kan undvære en smøg, mens man kører, og så kommer til at tabe gløden ned på sædet.

Inden man får set sig om, ser sædet sådan her ud:
Så siger du måske, at det ser da meget almindeligt ud, men ved nærmere eftersyn, nede i hjørnet:
ser man lige at der er to irriterende huller i betrækket. Hvad gør man så?

Man indser at det jo ikke kan komme til at blive som nyt, og så går man ind på Reparationsværkstedets hjemmeside, eller ringer, og laver en aftale.

Det er, hvad Martin gjorde, og efter kort tid kom han forbi, og her er hvad der så skete:

Jeg fandt en lap inde i kommoden:
– den kommode, hvor der ligger alt muligt rod, som man en dag står og får brug for.

I dette tilfælde sådan noget tyndt tekstil, der skal ligne ruskind, og som er til at sy på albuen på bedstefars striktrøje når der er gået hul.
Nåmen jeg klippede i frihånd et passende stykke ud af lappen. Her ser du det ligge ved siden af hullerne.
Og så fandt jeg det der fugemasse frem:
som er en sprøjte der ligger i fryseren med sådan noget fugemasse i:
som egentlig er noget elastisk bygningsfugemasse. Det vil sige at det er noget tyktflydende noget, som efter et par dage hærder til noget elastisk gummi.

Læs nu grundigt, hvis du holder af GørDetSelv:

Hav altid en patron med sådan noget i fryseren. I fryseren kan det holde sig i rigtig lang tid uden at hærde, selv om der er taget hul på patronen.
Og så kan det bruges til at lime rigtig mange til sammen. Og det giver en dejlig limfuge som fylder godt ud, og ikke sprækker, og hæfter på det meste.
Og så er det, at jeg, som er meget praktisk anlagt, jeg har en lille portion liggende i den der sprøjte, så jeg lige kan tage den ud, og lægge den ned i en kop varmt vand i 5 minutter, så den bliver blød og anvendelig, og bruge den.

Videre med reparationen:

Med sprøjten gjorde jeg sådan her:
Det er lappen fra før, med lim på. Kort før jeg lagde på plads over hullerne i Martins bagsæde, så det kom til at se sådan ud:
og så kan man sige at den der lap godt kunne have haft en mere diskret farve, eller at jeg godt kunne have sørget for at der ikke kom lidt lim ud på stoffet til venstre, men man kunne jo også sige at det ser da meget godt ud, og at der såmænd ikke er nogen der kommer til at tænke på at der er noget usædvanligt her.
Og så kan man jo også tænke at det er meget dyrere at få tingene til at blive som nyt. Og Martin slap med 200 kr + Moms for lappen.

Hos Reparationsværkstedet bliver det ikke som nyt, men det virker.

Tak for at du fulgte med så længe.

Jeg håber at det kunne inspirere dig til at reparere noget af dit eget, for det er både sjovt, lærerigt og ressourcebesparende

og sjovt.